“Hvor meditation er friheden til at trække sig tilbage fra enhver formsætning, er skuespil friheden til at træde ind i enhver formsætning – uden skam”

Sofie Alhøj (©HEIN)

Om mig

Mit navn er Sofie Alhøj. Mine to store interesser i livet er historiefortælling og meditation.

Jeg er uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i Odense i 2015, og har haft en meditativ praksis siden 2012.

Jeg arbejder som freelance skuespiller, bl.a. som en del af Kompagniet ILT. Vi skaber scenekunstneriske ceremonier, der kombinerer scenekunst, natur og indre fordybelse.

Derudover er jeg ansat som retrætevært i Sundby kirke på Amager. Der er jeg ansvarlig for Søndagsretræte, som er et åbent praksisfællesskab for alle, der interesserer sig for meditation, stilhed og forskellige veje til åndelig fordybelse.

Jeg tilbyder oplæg, undervisning og 1:1 samtaler indenfor ovenstående emner.